CS & forsvaret


Læs og forstå venligst overskriften med et ironisk glimt i øjet. Jeg har kun ganske få lighedspunkter med ikonet og jæger-soldaten B.S. Christiansen, men det er vel nok til at læne sig bare en lille smule op ad ham i overskriften ;o) Selverkendelse er jo en god ting... Eller var det blot munter sarkasme...

 

Jeg er noget yngre end BS, og jægersoldat blev jeg aldrig. Men vi kommer fra samme egn. Har begge oplevet mangt og meget gennem vores tid i forsvaret. Ingen af os har noget boldøje, og begge har været udsendt med og af forsvaret til flere af verdens brændpunkter. Her hører ligheden op, og jeg vil fortsat bare være "Skovgaard". 

 

Jeg håber denne indledning vil få dig til kun at tage mig for den jeg er, samt acceptere at vi er mange almindelige mennesker som gennem tiden har udøvet soldaterhåndværket med stolthed. Til gavn for det danske samfund !!!



Fra professionel soldat til Hjemmeværnet.

 

Jeg er egentlig født Carsten Skovgaard Andersen. Da jeg som 18. årig blev konstabelelev på Søværnets eksercerskole i Avderødlejren, fandt jeg dog snart ud af at "Andersen" i forsvaret var en mængdebetegnelse som blev brugt, når der skulle bruges mange frivillige til diverse opgaver - Derfor kom mit mellemnavn "Skovgaard" snart i brug som kaldenavn, og det hænger ved den dag idag. At efternavnet nu er Bernt, er en helt anden historie.

 

At jeg blev soldat var egentlig ikke rigtig noget jeg tænkte meget over. Det var det jeg havde lyst til, og sådan var det vel bare. Dertil kom at det var under "kartoffelkuren" hvor ungdomsarbejdsløsheden var stor. Gymnasiet var derfor en lidt usikker vej, når jeg nu gerne ville noget teknisk. Det tekniske gymnasium var nemlig ikke opstået på daværende tidspunkt .

 

Til gengæld fik jeg min kontrakt med forsvaret krydret med lærlinge uddannelsen som elektronikmekaniker, og tog senere uddannelsen som el-installatør samt stærkstrømstekniker på CU. Derved blev min fremtid efter forsvaret sikret, og mine forældre blev mere rolige ved tanken om soldaterlivet - og ikke mindst min fremtid derefter.

 

Til gengæld slog ideen om at blive befalingsmand eller officer dengang ikke helt an hos mig. Personligt oplevede jeg nogle afskrækkende eksempler på befalingsmænd, og tænkte at sådan ville jeg ikke ende. Her var jeg for ung til at tro at jeg kunne gøre det bedre, på trods af flere opfordringer til at gå ledervejen.

 

Jeg har dog ikke helt kunnet slippe ideen, og blev ved min ansættelse i TDC optaget i et af virksomheds-hjemmeværnets tele kompagnier. Her er jeg efter flere skift til andre brancher, blevet ved med at have min militære tilknytning.

 

Idag er jeg oversergent og DF. I mit nuværende virke har jeg ansvaret for uddannelsen indenfor kritisk infrastruktur. Så i den sidste ende er jeg stille og roligt modnet til at tage befalingsmandens ansvar, og det er næsten sket på mine egne præmisser.


Med Olfi i Golfen


Et lille indblik i mine oplevelser omkring den første golfkrig.

Med FN i Bosnien 1994


At være soldat i en styrke med mandat til fredsskabende operationer var en anderledes udfordring.

Minder fra hundetjenesten


Min tid i hundetjenesten som den var, før kravet om bidearbejde trådte til.

 

Militært CV

 

1986 Søgte optagelse i hjemmeværnet som 17 årig. Jeg meldte fra da jeg fik

         kontrakt med forsvaret i ventetiden.

1987 Kom ind i Søværnet som konstabelelev.

1987 Sejlede på Minelæggeren Møen

1988 Startede elektronikmekaniker uddannelsen på teknikskolen

1988 Sejlede på Korvetten Peter Tordenskiold

1988 Stanavforlant i middelhavet med PETO

1989 Kort udlån til KNS Bergen

1989 Stjernepatrulje med PETO ved de baltiske staters løsrivelse

1990 Operation Faraway - Desert Shield - Desert Storm på OLFI

1990 Tog svendeprøven som elektronikmekaniker.

1991 Blev overflyttet til Slesvigske fodregiment i Hæren.

1992 Indtil 1994. Fungerende funktionsfører for EMEK som konstabel.

1993 Øvelse i sydtyskland med NATO på et gammelt hitlerjugend slot.

1994 DANSQN II, med dragonerne i Tuzla, Bosnien. Operation Bøllebank.

1996 På forsvarets civiluddannelse hvor jeg blev El-installatør.

1997 Sluttede forsvarets civiluddannelse med at blive stærkstrømstekniker.

1998 Blev overflyttet til Telegrafregimentet i Fredericia.

1998 Stoppede i forsvaret til nytår

1999 Startede i virksomhedshjemmeværnet.

2001 Fungerende GF i hjemmeværnet.

2003 Begyndte som hundefører.

2005 Sif godkendt som tjenestehund i Hjv.

2006 Uddannet befalingsmand. Fungerende df.

2009 Gennemført befalingsmandskursus, med Sif som også får kursusbevis

2011 Delingsfører, udnævnt til OS. Hufø som "/" funktion.

2012 Gennemført Instruktørkursus.

2012 Sammenlægning med VJE. NK del i BevDel Tele.

2012 Stopper som hundefører pga. Sifs alder og Hjv's krav om bidearbejde.

2013 Uddstoff/NK3 i danmarks første tværfaglige fuldblods VHV Kmp.

2019 Fungerende KC efter akut sygdom.
2020 KMP ændrer navn til Infrastruktur hjemmeværnskompagni Lillebælt. KC

2021 KMP overgår til delingsstørrelse under føring af HVK Nordvestfyn. Forfremmet til DF



Hvis det kunne tale - Hvilke fantastiske historier mon ville komme..


I stille stunder kan jeg stadig godt reflektere lidt over hvorledes tilfældighederne har ført mig godt gennem 3 militær-historiske milepæle i vores tid.

 

1989 under stjernepatrulje ved de Baltiske staters løsrivelse, hvor den russiske marine gjorde sit til at bringe korvetten i en situation hvor de kunne borde os. Samtidig kom murens fald, og ophøret af den kolde krig.

 

1990 hvor danmark pludselig var en del af de 7 store med det danske flådebidrag til 1. golfkrig - og dermed den danske stats første styrkebidrag ved en væbnet konflikt siden 2. verdenskrig.

 

1994 hvor Operation Bøllebank blev første gang danske styrker var i åben kamp siden 1864, og iøvrigt første gang Leopard 1 kampvognen var i kamp. Her blev grunden lagt for fremtidige udsendelser til kampzoner.

 

Så selv om det ind imellem rykker lidt i mig for at komme afsted igen, skal jeg vist bare være taknemmelig for alt det jeg har oplevet. Og glad for at jeg er kommet nogenlunde helskindet gennem på både krop og sjæl.

 

Mads Stage kruset købte jeg til brug på skibet, og det har fulgt mig i tykt og tyndt siden på de steder jeg har arbejdet og været - herunder de ovennævnte oplevelser. Derfor vasker jeg det altid selv af, så det er mig selv der slår alle minderne i kruset i stykker, hvis uheldet skulle være ude.

 

Det står den dag i dag på mit arbejdsbord og minder mig om tiden der var.