Friluftsliv, udeliv, vildmarksliv... Kært barn har mange navne.
Hver fugl kvidrer med sit næb, og ligeså er det med udelivet. Nogle vandrer, andre kører i shelter, andre igen sejler kajak. Fælles er det at man dyrker de dele af friluftslivet der giver størst glæde til en selv. Og sådan bør det være.
Friluftlivet er på hastig fremmarch og det betyder mange novicer i naturen. Her er en oplagt opgave for mere garvede naurelskere i at overføre og foregå med den gode opførsel.
Alle ved at man nok ikke bør smide sin Cola dåse i naturen, men ved alle at man rydder op efter sig selv på shelter-pladsen, og tager sit affald med. Noget tyder på at det er en opgave vi skal være fælles om at huske hinanden på.
Ånden i et vildmarks univers på nettet skulle gerne være dette...
Danske vandreruter kommet på Google:
Dansk vandrelaug har i forbindelse med den øgede interesse for naturen indgået et samarbejde med Google og fået lagt 288 særlige vandrestier i danmark ind på Google maps.
Stierne kan findes under en særlig funktion på maps, så brugerne altid kan finde en lokal vandrerute, hvis lysten melder sig.
Igen bliver det lettere at komme ud i naturen. Tak til Dansk Vandrelaug og Google :-)
Her finder du en forklaring på de regler der gælder for ophold i naturen i Danmark.
Skal du finde et shelter er der flere gode steder man kan lede.
Det primære er at hente shelter app'en.
Naturstyrelsen har også mange offentlige shelters. De er ofte på shelterapp'en.
Facebook har sin egen side for shelterfolket:
Naturstyrelsens oversigtskort med overnatningspladser, skove med 1-2-3 reglen, arrangementer, langrendsløjper, og meget andet.
Et godt sted at starte planlægningen for turen i danmark.
Kompendiet er udviklet til vandring i fjeldet, og kan derfor tilpasses de fleste andre vandreture.
Fjeld og vildmarksområder er i skandinavien principielt tilgængelig for alle. Det kræver blot den rette viden om færden og regler, samt en sund respekt for naturens kræfter, for at kunne komme afsted.
Hvad enten du er i stand til at gå langt med tung rygsæk, eller må nøjes med at færdes på faste stianlæg, kan du blot få meter ude i et øde naturområde, fornemme at du er et stykke vej væk fra civilisationen med al dens stress og jag. Derfor er vildmarken for alle - men alle kan og bør IKKE udnytte hele vildmarken.
Vildmark er her på vildmarksbassen.dk at definere som et område, der ikke er under daglige pleje af menneske-hænder. Altså et stykke (tilnærmelsesvis) uberørt natur. Disse områder findes i rig grad herhjemme i udkants-danmark, og selvfølgelig i det øvrige skandinavien.
Fjeld og bjergområder er også vildmark, men her gælder særlige regler for viden og færden, samt krav til din fysik. Fjeldkompendiet er netop bygget op omkring kravene til vandring i fjeldområder - hvor du let kan nedgradere materialet til det behov du har.
I Sverige er det en ret at færdes i naturen. Se her hvordan, og hvilket ansvar der følger med.
I norge er retten til at færdes i naturen stadfæstet ved lov. Her kan du skabe dig et overblik.
En vandretur kan af nogle blot opfattes som værende en knap så hård fysisk præstation. Alligevel er det et af de steder gruppedynamikken sættes hårdest under pres.
Ofte er et vandrehold sammensat af mennesker der ikke til daglig lever med og kender hinandens vaner. Samtidig skal man samarbejde i et tæt miljø, med meget lidt rum for den enkelte persons privatliv. Vaner indenfor hygiejne, ordenssans og madlavning er synlig for alle, så det kræver både tilpasning og accept at få alt til at fungere, alt imens man faktisk vandrer med oppakning og dermed bliver fysisk træt.
Det vil medføre at vandreholdet allerede fra starten må acceptere at skulle håndtere mindre konflikter opstået på næsten tomt grundlag, og skabe rum til at sindene kan falde ned efter det.
Bruce W. Tuckman beskriver, hvordan man oplever at skulle igennem de samme fem faser, når en gruppe arbejder sammen og relationer udvikles over tid.
Først er der etableringen. Herefter følger normdannelse, præstationer & eventuelle konflikter. Til sidst kommer afslutningsfasen.
Her er vildmarksbassens helt uvidenskabelige udlægning - Baseret på egne erfaringer fra utallige fjeldvandringer, & som stab for flere fælles vandre events hos spejderne, kaldet fjeldfærd, med op til 1000 deltagere.
Etableringen:
Første fase: Nervøsitet over det nye
Den første fase viser sig allerede på dag et. Det minder mest af alt om en første date, og deltagerne indser pludselig, at de skal være sammen om at få vandreturen til at fungere. Den dag eller to første vil helt normalt være præget af både nysgerrighed og spænding – men også en vis overfladiskhed. Alle deltagere har lidt en facade oppe, og viser sig fra deres bedste side.
Nogen får hurtigt et godt førstehåndsindtryk af hinanden og finder ud af, at de har flere ting tilfælles. Andre har måske nogle fordomme om andres handlemåder, der skal håndteres.
Førstedagen er ofte set en meget kaotisk dag, fordi man er i et spændingsfelt af nervøsitet og spændthed, samtidig med at rejsefasen ofte er lidt hektisk, og man skal have fordelt oppakningen. Ofte med meget lidt plads til overs i rygsækken. Men samtidig er deltagerne også lettet over endelig at få sat ansigt på de andre deltagere, og gang i vandreturen. For nogen viser nervøsiteten sig i en nærmest uendelig talestrøm og mange grin. Andre er rastløse, og nogen bare stille. Giv endelig folk tid til at være til og snakke om, hvor mærkeligt det hele er, eller hvilke erfaringer man har med vandring. Man skal jo være sammen mange dage.
Normdannelse:
Anden fase: De faste rutiner på vandreturen
Den anden fase på vandreturen kan for deltagerne oversættes til, at der opstår en form for hverdag. I hverdagsfasen begynder de at finde en måde at være sammen på. De bruger ikke længere så meget energi på at regulere sig selv, og deres hjerner er ikke længere konstant på arbejde. Vandreholdet vil hurtigt glide over i en rutine.
I løbet af vandreturen bliver deltagerne også bedre til at trække sig og lave ting hver for sig. Dette behov vil helt naturligt vokse. Her kan der ved at fordele opgaverne ligeligt, gives rum til at fiske, læse en bog, eller gå en lille tur i omegnen.
Præstationer & konflikter:
Tredje fase: Ikea-testen
På en vandretur bevæger man sig hurtigt ud i en tredje fase. Her kommer realiteten på bordet sammen med maden. Der skal samarbejdes for at få dagen til at fungere, lave mad, rejse telt, hente vand, pakke rygsæk og så videre. I realitets fasen oplever deltagerne turens dilemmaer og konflikter, mens de selv bliver mere trætte.
Alle vil på et tidspunkt føle sig enormt presset. Måske blæser det den dag, man er gået forkert, eller regnen står ned i lårtykke stråler. De fleste er trætte, så det at sætte telt op og lave mad bliver den helt store Ikea test.
Her kan frustrationer let gå ud over andre, som så skal vælge om de vil eskalere konflikten ved at følge op på det, eller defuse ved at give rum til udbruddet. Eventuelt ved at give lettere opgaver til de som er pressede.
Afslutningsfasen:
Fjerde fase: En brudt vandreboble
Hen mod slutningen af vandreturen står med udsigt til at få brudt deres boble. Den sidste opbrudsfase kan være lidt svær, fordi der bliver rodet op i det hele. Skal man gentage turen en anden gang ?
Her er det vigtigt ikke at lade fordomme fra vandreturen styre ens handlinger. Det viser sig nemlig ofte at man oplever helt andre personer når man atter mødes. Dels er man udhvilet, og dels kender man nu hinanden, og skal ikke gå gennem de 5 faser igen.
Det bedste værktøj af dem alle, er at vide at vi alle går gennem Tuckmanns 5 faser i en ny gruppe mennesker !!!
Vandreholdet ved Kebnekaises sydtop i 1992
Et lille minde fra de år hvor glæden ved at vandre tog fat i mig for alvor.
Vi gik 100 km på 30 timer, for dagen efter at drosle ned med en lille 10 km tur,
på det daværende Blåbjerg-march. Da vi kom i mål løb vi ind i vores
historie lærer, som skulle gå 25 km ruten, så den tog vi lige med.
Og siden vi nu var varmet op, gik vi lige de ca. 16. km hjem
fra Blåbjerg til Lunde. Så var den pinseferie godt brugt...
Men det er også mange år - og kilo - siden !!!
