TURSIDEN  eller

Fjeldvandring og vildmarksliv

 

 

Undersider:

    

 

 

 

   

 

 

 

 

 

Vores

shelter

Fjeld-

kompendiet

Skovflåten.

 

Klik på billedet for at læse naturstyrelsens egne fakta omkring flåten, og få aflivet myterne.

 

 

Mange overfortolker flåten og begiver sig derfor ikke ud i naturen. Men flåten findes overalt, og det kræver blot at man er opmærksom på den, hvis man vil minimere risikoen.

 

Der overføres nemlig ikke smitte de første 24 timer den har siddet på dig, så vær opmærksom på små sorte pletter der ikke plejer at være der når du går i bad.

 

Den fjernes bedst med tang, pincet eller neglen ved at dreje den samtidig med at der laves et moderat træk. Kæberne kan risikere at blive siddende og fjernes i så fald efterfølgende. Nogle gange kan det være lettest at skrabe dem af med en skarp kniv.

 

Er der rød og hævet kan du tegne omridset med en kuglepen. Vokser det irriterede område ud over markeringen i løbet af det næste døgn eller 2 bør du opsøge din egen læge, som kan sætte dig i behandling. Sker det længere væk hjemmefra må du opsøge den lokale lægevagt.

 

Med disse simple regler er det atter sikkert af færdes for flåten.

 

 

Porten til den midtjyske natur.

Et naturrum ved Randbøl hede (mellem Vejle & Billund) blev åbnet i 2013.

 

 

Her er der en spændende fortælling om hedens natur og historie. Der er 5 sheltere til overnatning, flere bål og grillpladser, overdækket madpakkested, vandreruter over heden, og omkring 7-års søerne i Randbøl plantage, rytterfaciliteter, samt hundeskov i nærheden.

Et oplæg til en weekend kunne være at parkere ved P-pladsen 200 meter fra Kirstinelyst, og bruge 1-2-3 reglen for teltslagning i Frederikshåb plantage fredag nat, vandre skoven, syvårssøerne og heden tynd om lørdagen, og booke shelter til lørdag nat via naturstyrelsen. Søndag kan så passende bruges til en tur op over staldbakkerne, for at pulsen bare lidt i vejret, mens man drømmer om fjeldvandring.

 

 

 

 

 

 

Vildmarksbassen's definition af 

begrebet "fjeld og vildmark"

Vildmarks

godter

 

Fjeld og vildmarksområder er i skandinavien principielt tilgængelig for alle. Det kræver blot den rette viden om færden og regler, samt en sund respekt for naturens kræfter, for at kunne komme afsted.

 

 

Hvad enten du er i stand til at gå langt med tung rygsæk, eller må nøjes med at færdes på faste stianlæg, kan du blot få meter ude i et øde naturområde, fornemme at du er et stykke vej væk fra civilisationen med al dens stress og jag. Derfor er vildmarken for alle - men alle kan og bør IKKE udnytte hele vildmarken.

 

Vildmark er her på vildmarksbassen.dk at definere som et område, der ikke er under daglige pleje af menneskehænder. Altså et stykke (tilnærmelsesvis) uberørt natur. Disse områder findes i rig grad herhjemme i udkantsdanmark, og selvfølgelig i det øvrige skandinavien.

 

 

Fjeld og bjergområder er også vildmark, men her gælder særlige regler for viden og færden, samt krav til din fysik. Fjeldkompendiet er netop bygget op omkring kravene til vandring i fjeldområder - hvor du let kan nedgradere materialet til det behov du har.

 

 

Fjeldkompendiet - Din basis for turen.

 

 

FJELDKOMPENDIET er fyldt med ideer til mad, udstyr, pakkelister og meget andet der er velegnet til en vandring i fjeldområder. Kompendiet vil derfor let kunne danne basis for alle typer tur du skal på, da den er laveste fællesnævner, og man kan tage det ekstra med man har brug for på den almindelige lejr-, vildmarks- eller kano-tur.

 

 

Allemandsretten - retten til at færdes i naturen.

 

Retten til af færdes er forskellig i de nordiske lande. Herunder har jeg listet links op til de forskellige landes regler efterhånden som jeg støder på dem.

 

        

Danmark         Norge          Sverige

 

Det skal nævnes at der i 2013 er åbnet op for 1-2-3 reglen i mange danske statsskove.

Det betyder at man kan overnatte i de berørte statsskove udenfor veje og stier.

1 overnatning per sted, med højst 2 telte, der hver især er til max 3 personer.

Se mere om hvor og hvordan på skov og naturstyrelsens hjemmeside.

 

 

Sommerturen på hytter i Sulesdalsheiene

 

 

Start din tur-planlægning her.

 

Naturstyrelsens oversigtskort med overnatningspladser, skove med 1-2-3 reglen, arrange-menter, langrendsløjper, og meget andet. Et godt sted at starte planlægningen.

 

 

Under "Relaterede undersider" i højre spalte er der også links til

"Skov & naturstyrelsens" vandretursfoldere i Danmark.

 

 

 

Her finder du vildmarksbassens gode tur pletter.

 

Vildmarksbassen.dk samler information på "google maps" om hot spots til den gode vildmarkstur her i udkantsdanmark.

 

Tanken er at de skal kunne danne grundlag for en mindre vildmarkstur - vandring, padling eller cykling. Her skal tænkes på turen der opstår spontant. Kræver begrænset forberedelse, og hvor overnatningen eksempelvis fint kan foregå på en teltplads uden adgang til vand.

Husk selv at indhente de fornødne tilladelser for dit ophold på stedet !!!

 

Har du kendskab til et godt sted er du velkommen til at tilføje det og redigere i kortet på Google maps - eller kontakte mig med en position og en beskrivelse af området.

Det kræver en brugeradgang til Google Maps for selv at kunne tilføje og redigere i kortet, men til gengæld er kortet offentlig for redigering.

Jeg forbeholder mig dog som "ejer" af dokumentet, retten til at redigere i tilførte objekter, samt slette ikke relevant materiale.

 

 

 

 

Er du til tur i Shelter.

Her er her 3 gode bud på steder hvor du finder et godt shelter at tage hen til.

 

 

Geodating.dk samler oplysninger og udgiver dem direkte til brug på din GPS.

Det kræver at du opretter dig som medlem, men det er gratis.

Det kan godt være en lille smule nørdet at bruge, men det virker.

 

Dette Google kort er frit at lægge shelters ind på. Brug det, og tilføj gerne flere.

Kortet hedder "shelters i danmark"

 

På Facebook er der denne interesse side hvis du har spørgsmål omkring shelters. Gruppen hedder "for os der bruger shelter"

 

 

 

 

Oplev en fin vandretur gennem Vejle ådal.

 

26. & 27. april 2014 var der 

"Ravning brovandring" i og ved Vejle ådal.

 

Marchen var i 2014 godt organiseret og blev besøgt af omkring 400 vandrere.

I april 2015 tager ungerne nok 20 km ruten, mens far hjælper til med ruterne...

 

Alle ruters forløb ligger naturskønt i og omkring Vejle ådal, der er beliggende centralt i Danmark. Undervejs var der mulighed for køb af en røget ørred, drikkevarer - eller sågar en spejderburger på rastepladserne.

 

Find hjemmesiden herover.

 

 

Once upon a time

 

 

Et lille minde fra de år hvor glæden ved at vandre tog fat i mig for alvor.

 

Vi gik 100 km på 30 timer, for dagen efter at drosle ned med en lille 10 km,

på det daværende Blåbjerg-march. Da vi kom i mål løb vi ind i vores

historie lærer, som skulle gå 25 km ruten, så den tog vi lige med.

Og siden vi nu var varmet op, gik vi lige de ca. 16. km hjem

derude fra. Så var den pinseferie godt brugt...

 

Men det er også mange år - og kilo - siden !!!

 

 

 

Opdatering af siden »

 

Siden bliver opdateret efter behov, og der laves et overordnet månedligt gennemsyn af Vildmarksbassen.dk

 

 

Indholdet på denne side »

 

-Skovflåten

-Porten til den midtjyske natur

-Vildmarksbassens definition af

 begrebet "fjeld og vildmark"

-Fjeldkompendiet - Din basis for turen

-Allemandsretten i norden

-Start din turplanlægning her

-Her finder du Vildmarksbassens

 gode turpletter.

-Er du til tur i shelter

-Ravning bro vandringen

-Once upon a time

 

 

 

Gode links »

 

Michael Markussen's hjemmeside

Skov og naturstyrelsen

Overnatning i det fri

Vandretursfoldere i Danmark

Vandreforeningen Fodslaw

Hardangervidda

Visit Norway

Møsvatn

I vildmarken - 2009Siden er til inspiration

 

 

 

Vildmarksbassen.dk © 2008 • Rettigheder og nyheder

 

Velkommen til Vildmarksbassen.dk

 

Hjemmesiden for friluftlivet på det nære plan, og et lille indblik i livet hos en friluft-entusiastisk familie.

Vildmarksbassen.dk

Vildmarks

billeder

Vildmarks

albummet

På tur i

kanoen

Livets små

Herligheder

Vildmarks

pletter