KFUM-Spejdernes uniform.

 

Undersider:

    

Vildmarks

godter

 

Spejder

albummet

 

 

 

 

Signe i den gamle model spejderuniform, som var i brug i over 30 år.

Vores

Shelter

Fjeld-

kompendiet

 

"Hvorfor er du spejder ?"
Spørger folk mig tit,
"at du gider tænde bål
og blive møgbeskidt."

 

Vores uniform er det man genkender en spejder på... Eller er det. Andre siger at uniformen kendetegner personen. Er den beskidt og ustrøget, tror alle at spejdere aldrig går i bad. Der er mange udsagn omkring vores uniform.

 

Her vil jeg med de fakta jeg kan finde, søge at skille skidt fra kanel. Hvordan du  foretrækker efterfølgende, at bruge din spejderuniform vil så være op til dig selv. Blot du skriver dig bag øret at du præsenterer hele korpset på godt og ondt, når du er iført uniformen.

 

Så hvorfor er jeg spejder,
for sjov og tidsfordriv.
Ja, svaret må vel være

- Spejder er mit liv !!!

 

 

 

Uniformsbestemmelserne som de står på spejdernet.

 

Vi bruger spejderuniformen som et tegn på fællesskab og på kvalitet. Folk vi møder på gaden, har en holdning til hvad der er "indeni" - hvad vi indeholder. Uniformen er med til at skabe en forhåbentlig positiv profil.

 

 

Hvornår har vi uniformen på !

 

  • Ved spejdermødet og til og fra spejdermødet.
  • På spejderlejre
  • Ved flaget
  • Til andagter og gudstjenester
  • Ved møder og arrangementer udenfor spejderhyttens rammer
     

 

Hvordan bærer vi den ?


Reglementeret spejderuniform er den grønne skjorte og det røde tørklæde.
Uniformen bæres, som det anbefales på illustrationen nedenfor.
Det er en spejderuniform, med hvad der til hører af særpræg og ikke andet - den skal helst ikke komme til at ligne et fastelavnsris.
Når uniformen ikke er i brug, på en alt for varm sommerdag i lejren, under pioneringsarbejde eller ved bålmaden, anvendes tørklædet eventuelt alene.

 

 

Her sidder mærkerne på uniformen

 

 

Verdensspejdermærket
Mærket sidder på uniformen ved køb.
Sidder over venstre brystlomme. Det er et bevis på medlemskab af en Verdensspejderbevægelse. Alle spejdere optaget i WOSM (The World organization of the Scout Movement), har sådan et mærke på deres uniform.

 

Korpsmærket
Mærket sidder på uniformen ved køb.
Sidder over venstre brystlomme. Alle der er medlem af KFUM-Spejderne i Danmark har sådan et mærke på deres uniform.

 

Basismærker
Basismærkerne placeres på højre ærme, øverst oppe ved stroppen. Mærket syes på med stilken til venstre. Basismærket bæres en ad gangen, det vil sige at man må gå med et lavere rangeret mærke, indtil man har taget det næste. Ved overgang til ledergerning (18 år) må man bære Basismærke "Eeg". Når der foreligger et bevis på et gennemført trin i lederuddannelsen, fjernes det sidste Basismærke.

 

Specialmærker
På højre ærme under Basismærket. Brugen af og tidsrammen for, hvor længe spejderen bærer specialmærkerne, må bero på konkrete aftaler i hver enkelt gruppe, men som tommelfinger regel kan følgende bruges: Specialmærker for børn og vippemærker bæres, til spejderen rykker op til troppen. Derefter kan tropsspejderen bærer vippemærkerne sammen med de mærker, han tager i troppen.

 

Mærket for Spejdernes 100-års jubilæum hører også under specialmærkerne. Mærket er delt i to, hvor det lille udleveres til alle spejdere og det store udleveres til dem der har udført nogle aktiviteter fra jubilæet. Mærkerne sættes over hinanden med det største øverst.

 

Vandreskjold
På bæltet - i venstre side - den side af bæltet, der ikke kan justeres i længden. Vandreskjold er ikke med enhedssymboler, men med liljen på alle vandredistancer.

 

Projektår- lejr- og eventmærker
Over højre brystlomme, ovenfor gruppenavnet. Lejrmærker bæres indtil næste store arrangement, maksimum 12 måneder.

 

Munkebjerg distrikt

 

Distriktsmærker
Øverst, midtfor på venstre ærme.

 

Enhedsmærker
På højre ærmestrop.

 

Funktionstegn
På højre brystlommeklap, til højre og på skrå.

 

Familie-, bande- & patruljefarver
På højre ærmestrop.

 

Gruppenavn
Over højre brystlomme.

 

Ulvenavn
Over højre brystlomme.

 

Danmarksmærke
På venstre ærmestrop, må bæres op til 12 måneder efter deltagelse.

 

Årsstjerne
Over højre brystlomme, til venstre for gruppenavnet.

 

Ungdomskursus mærker
Bæres på højre ærme, under specialmærkerne.

 

 

Uniformsbestemmelserne derude i virkeligheden.

 

Når man læser uniformsbestemmelser præges tolkningen oftest af folks egen holdning. Her er et nogenlunde neutralt udlæg på mange af udsagnene.

 

Et typisk udsagn er:

 

Skjorten skal være stoppet i bukserne på drenge, og hænge løst på piger.

Et levn fra tidligere uniformsmodeller, jeg ikke har kunnet finde beskrevet i de nuværende bestemmelser. Faktisk ynder jeg selv at gå med uniformen løst hængende, som en slags jakke. Og jeg er ikke særlig kvindelig.

 

Skjorten må ikke være krøllet.

Vi har muligvis elementer af livgarden i spejderbevægelsen, men spejdere går altså heller ikke strækmarch eller med bjørneskindshuer.

 

Ærmerne skal være smøget op til lige under albuerne.

Klart et overløb fra forsvarets uniformsbestemmelser. Uniformen bør være behagelig, og skal måske skabe ensartethed, men der er plads til dit eget præg.

 

Tørklædet skal være det officielle.

Det er faktisk rigtig. Kun Gilwell tørklædet og sønderjydernes tørklæde med løverne, må vige fra dette. Men mange klaner og lejre har deres eget tørklæde, hvilket er almindelig anerkendt praksis. Ofte folder man disse sammen med det officielle KFUM spejdertørklæde.

 

Tørklædet skal være stramt snoet.

Atter et spørgsmål om holdning. Nogen mener at det ser smart ud, og så må de da gerne det. Bare det ikke går ud over os andre. Mit gilwelltørklæde er rullet og godt slidt - Så kan man se at jeg har brugt det, og det med ære.

 

Man må gerne have alle sine lejrmærker siddende.

Nej. Faktisk kun for det forgangne år. Men igen, så skader det ikke at der sidder et mærke for en særlig god lejr. Men 3 eller flere mærker bliver lidt juletræsagtig. Gamle mærker kan fint placeres på bålkappen istedet.

 

Lejrsnak med og uden skjorter, samt både Gilwell og lejrtørklæder.

 

 

Mange yngre spejdere elsker at swappe deres tørklæder til andre

nationaliteters. Ikke korrekt, men det fører til stolthed

over uniformen, og et sundt internationalt præg.

 

 

Den nuværende uniform fås endog i en bamse model.

I højen gruppe har flere af de yngste medlemmer fået udleveret 

den gamle uniform, fremfor at de skal købe helt nye uniformer.

Samtidig har vi et genbrugs system, så uniformer

 kan gå i arv til nye spejdere for blot 75 kr..

 

 

Fremtidens spejderuniform (Der bliver nutid i 2015).

 

Sidste nyt står nederst...

 

 

Korpset har på sit seneste landsmøde i 2012 lavet et oplæg til en arbejdsgruppe, som skal stille forslag til fremtidens KFUM-Spejder uniform.

 

Jeg vil søge at følge med på ideer og forslag herunder når jeg hører nyt...

 

Januar 2013: Der er lagt op til uniformsdebat og dannelse af en arbejdsgruppe på næste åben odde. Bla. med indlæg om FDF's nye uniform.

Sammenhold dette med at KFUM-Spejderne principielt har taget beslutning om deltagelse på en tværkorpslig landslejr i 2017 (De øvrige korps har endnu ikke taget stilling), ville det ikke være helt uventet om uniformen vedtages på næste landsmøde, for at komme frem omkring 2016.

Men det er blot mine egne tanker, kædet sammen med det fede i at få nyt system frem til et stort korpslig arrangement.

 

September 2013: Der bliver foreløbig 1 uniformsmesse i Aalborg. Godt det for en gangs skyld ikke er i københavn, men hvorfor kan man bare ikke ramme noget midt i landet, så alle kan overskue at deltage. Her er linket til messen: http://scoutzone.dk/arrangementer/calendar/Event/show/event/ny-uniform-1-september/

 

Derudover er der nedsat 3 arbejdsgrupper. En gruppe med det overordnede projektansvar. En ekspertgruppe med viden om design. En fokusgruppe der skal teste uniformsdele undervejs.

Man har sat sig et mål om at kunne præsentere den nye uniform på landsmødet til Maj næste år, så det bliver lidt spændende.

 

Deltag i debatten om uniformen her: http://nyuniform.kfumspejderne.dk/debat

 

Svar på spørgeskema her: http://kwiksurveys.com/app/rendersurvey.asp?sid=b91sirbqhnhzpbw174734&refer

 

Håber du er med til at præge vores nye uniform - men husk at gøre det på en ordentlig måde.

 

December 2013: Det er meldt officielt ud at der bliver vist ny uniform på landsmødet til foråret.

 

Februar 2014: På HB møde er følgende vedtaget omkring den nye uniform. Uddrag fra spejdernet:

 

Nyt uniformsdesign

På landsmødet i 2012 blev det vedtaget, at der skal udvikles et nyt uniformsdesign.
Hovedbestyrelsen har nedsat en projektgruppe, som har arbejdet intenst med denne opgave, herunder samarbejdet med Designteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Sydvest i Sønderborg.

Projektgruppen fremlagde resultatet af deres arbejde i form af tre forskellige uniformsdesign og forskellige forslag til tørklæder, som Hovedbestyrelsen skulle tage stilling til. Efter at have set, følt, prøvet og drøftet de forskellige forslag besluttede Hovedbestyrelsen følgende:

- en grøn uniform med flere og anderledes lommer i et funktionelt design og et rødt tørklæde, i to forskellige størrelser (almindelig størrelse og oversize størrelse)

 

- samme slags uniformsstof som i dag, dvs. 50/50 bomuld og polyester

 

- forskellige modeller - en damemodel, en unisex model og en smal herremodel, fra og med 14 år, og selvfølgelig børnestørrelser op til 14 år

 

- et stort firkantet tørklæde i samme røde farve som det klassisk trekantede tørklæde og med mønster af korpslogo i en lysere rød farve - dette tørklæde bliver en del af den officielle uniform

 

- en fleece i en mørkere grøn farve end uniformen, som kan lynes i uniformen


Det nye uniformsdesign vil blive præsenteret på Linien Ud i Roskilde og i Aarhus samt på Landsmødet til maj.

 

Marts 2014: Følg linket til et par sneak peak's af uniformen:

 

http://nyuniform.kfumspejderne.dk/design

 

http://scoutzone.dk/ressource/den-nye-uniform-detaljerne/

 

Men husk at det hvide snit blot er fordi det er en prøvemodel til beskuelse. Uniformen bliver en dyb mørkegrøn farve som vel kommer til at ligne det vi har nu.

 

Der er mange tiltag, og det bliver spændende hvad den ender ud i. Men ideen med lommer bagpå virker god. Stroppen til ærmer og en inderfleece er også fornuftige tiltag der øger brugbarheden. Jeg er spændt på om danmarkstrykket holder i længden. En spejderskjorte er noget man bruger til den er slidt igennem i kraven.

Men alt i alt er der meget nytænkning, og det bliver sjovt at se den i funktion.

 

September 2014: Korpset har meddelt at den forventede levering til julehandelen 2014 er udskudt på ubestemt tid på grund af leveringsproblemer.

 

  

  Uniformsvask i fjeldet.

Dette billede er taget på fjeldtræf '91,

kort efter at vores nuværende uniform kom frem.

 

s

 

 

Opdatering af siden »

 

Siden bliver opdateret efter behov, og der laves et overordnet månedligt gennemsyn af Vildmarksbassen.dk

 

 

Gode links »

 

Michael Markussen's spejderside

Højen gruppe

Munkebjerg distrikt

KFUM-Spejderne i Danmark

FDF Forbundet

DDS spejderne

De grønne pigespejdere

Baptist spejderne

Depot KFUM & FDF

Depot DDS

 

 

 

 

                     

     Kompendiet                    Godteposen

 

 

 

 

Vildmarksbassen.dk © 2008Rettigheder og nyheder

 

Velkommen til Vildmarksbassen.dk

 

Hjemmesiden for friluftlivet på det nære plan, og et lille indblik i livet hos en friluft-entusiastisk familie.

Vildmarksbassen.dk

Livets små

herligheder